Save og bore linje

November 2013

Vores automatiske kapsav Rilesa Cut, 2 Rapid boremaskiner og en robot til stabling af de færdige emner.

Kunden producerer primært profilomviklede emner – hvor de færdige emner typisk er en stangvare med mål: Længder op til 3500 mm,  bredder fra 40 mm til 250 mm og tykkelser fra 10 mm til 40 mm.
Kernemateriale er MDF eller spånplade.

Kunden kendte vore maskiner i forvejen. Det beskrevne anlæg, er anlæg nummer 2 fra Rilesa, som kunden har investeret i, indenfor de sidste to år.

Forespørgsel fra kunde:

  • 1 mand betjent anlæg
  • Op til 40 færdige emner/min
  • Robotafstabling

Der blev diskuteret meget omkring layout, bestykning og pladsforhold - vi fik udarbejdet en optimal løsning for vores kunde:

  • Rilesa Cut afkorter med færdigsnit.
  • 2 stk Rilesa Rapid boremaskiner.
  • ABB håndteringsrobot.

Automatiseringen mellem maskinerne er også udviklet af Rilesa samt den komplette styring.

 

Funktionsbeskrivelse:
Operatør lægger stangvaren på bufferbanen, herefter overtager Rilesa Cut arbejdet.
Servo pusheren skubber stangvare i den angivne længde mod savklingen.
Der saves først et rensnit – restaffald falder direkte ned i en affaldcontainer.
Herefter saves x-antal emner fra stangvare og emner bliver transporteret til begge boremaskiner. Fordelingen sker automatisk over styringen.
Enmerne separeres og kører til boremaskinernes magasin.
Hver boremaskine har en takttid op til 24 takter/min. Når emnerne er færdigboret, transporteres disse til ”lag” opbygning for robotten. Når ”laget” er opbygget og oprettet, tager robotten ”laget” og afstabler på europapalle.
Der afstables til 2 paller og mellem hvert 10. lag (kan programmeres) tager robotten et papmellemlæg. Dette er til at stabilisere den færdige stak.
Der er mulighed for automatisk at udtage et emne for Q-test. Over styringen bestemmes i hvilken sekvens emnet skal køre ud til operatør uden at anlægget stopper.
Hele anlægget styres over en centralpult hvor alle data til de forskellige emnetyper ligger.

Og anlægget kører som lovet af 1 operatør, og med den angivne kapacitet.